Stærk dansk position – nu også til stede i Østrig med Green Square
By Jesper Wøldike Brandt, 28/01/2025
Markus & Jesper møder a:gain
Stærk dansk position – nu også til stede i Østrig med Green Square
Hos a:gain har vi et stærkt fokus på det danske marked, hvor vi arbejder målrettet for at fremme cirkulære og upcyclede byggematerialer. Vi tror på at skabe værdi lokalt, men samtidig holder vi øje med spændende muligheder for at bringe vores løsninger ud i verden. En sådan mulighed opstod for nylig, da vi indgik et spændende samarbejde med Markus Michenthaler og hans koncept, Green Square by m3 Einrichtungen, der nu repræsenterer a:gain på det østrigske marked.
Et naturligt match af værdier og visioner
Markus Michenthaler, grundlægger af Green Square, har med sin passion for bæredygtighed og design skabt en platform, der forener innovative materialer og produkter fra hele Europa. Hos Green Square finder man blandt andet møbler og byggeprodukter fremstillet af genbrugsmaterialer som fiskenet og elektronikaffald samt upcyclede løsninger, der forvandler affald til funktionelle gulve, skillevægge og akustikpaneler.
Markus’ værdier og tilgang stemmer på mange måder overens med vores egne, hvilket gør samarbejdet både naturligt og spændende. Hans mission om at inspirere til en mere bæredygtig fremtid og give innovative producenter en platform er dybt forankret i hans arbejde. Det gør Green Square til en ideel repræsentant for a:gain i Østrig, hvor vi nu kan præsentere vores cirkulære byggematerialer og -produkter for nye kunder og projekter.
Formalisering i København
Samarbejdet blev formaliseret under et besøg i København, hvor Markus havde mulighed for at drøfte visioner og strategier for at skabe opmærksomhed om a:gain i Østrig. Besøget gav desuden Markus lejlighed til at opleve nogle af vores danske projektreferencer og møde flere af sine andre samarbejdspartnere inden for bæredygtigt byggeri og design.
Tilstede i Østrig med en fælles vision
Selvom vores primære fokus er på det danske marked, glæder vi os over at udvide vores rækkevidde med en partner, der deler vores engagement for en bæredygtig fremtid. Som Markus selv beskriver det:
"Green Square er ikke bare en butik for bæredygtige møbler, men en platform for producenter og designere, der deler en fælles vision for en bedre fremtid."
Med dette samarbejde tager vi et vigtigt skridt mod en bredere international tilstedeværelse – fortsat med Danmark som vores base og stærke fundament. Vi ser frem til, hvad partnerskabet med Markus og Green Square kan skabe, og glæder os til at fortsætte vores rejse mod at skabe værdi for både mennesker og planet.
Together for a Better Tomorrow!
Learn more about Green Square here: www.greensquare.at